Hans Jacobsen Aarup og Mariane Pedersdatter

Retur til forside	Hans Jacobsen Aarup og Mariane Pedersdatter
Retur	Hans Jacobsen Aarup og Mariane Pedersdatter
	Karen Kirstine Pedersdatter og Hans Jacobsen Aarup Treårskrigen Claus Christensen Bek og Stoubækmølle Mariane Pedersdatter Familien på Tørring Mølle

Hans Jacobsen Aarup er født den 17. November 1817 i Aarup i Hanning sogn, Bølling Herred og blev hjemmedøbt samme dag. Forældrene var Gårdmand Jacob Jørgense n og Bodil Kirstine Hansdatter i Aarup. Blandt fadderne ved dåbens publication i Hanning Kirke den 26. december 1817 var moderens forældre Gårdmand Hans Eskesen og Abelone Madsdatter.

Hans Jacobsens fader Jacob Jørgensen dør i 1824 og moderen flytter til Dejbjerg. Her bor de indtil han i 1832 bliver konfirmeret i Dejbjerg kirke. Samme år flytter Hans Jacobsen Aarup til Egvad sogn, hvor han tjener på en mølle. Der er formegentlig tale om Tarm mølle, idet det af folketællingen i 1834 fremgår, at han er betjent ved møllen i Tarm by, hos møller Niels Hansen.

Karen Kirstine Pedersdatter og Hans Jacobsen Aarup
Den 4. October 1836 kom der en ny tjenestepige fra Ådum til Tarm Mølle. Det var den 27 årige Karen Kirstine Pedersdatter. Hun havde tidligere tjent hos sin broder gårdmand Peder Pedersen i Seirup i Ådum Sogn og var yngste datter af indsidder Peder Olesen og Helene Marie Pedersdatter fra Bøllund i Ølgod sogn.
Mødet mellem Hans Jacobsen og Karen Kirstine Pedersdatter fik følger, idet der den 10. Juni 1838 i Ølgod Kirke blev døbt en dreng, som var født den 2. Juni 1838. Drengen kommer til at hedde Jacob Peder Hansen og moderen er Karen Kjerstine Pedersdatter der opholder sig hos faderen aftægtmands Peder Olesen. Som barnefader angives ungkarl Hans Jacobsen af Deiberg, møllesvend ved Rækker Mølle i Hanning. Forældrene blev ikke gift.

Karen Kirstine Pedersdatter fortsætter som tjenestepige. Ved folketællingen 1840 ses hun som ugift tjenestepige hos gaardmand Anders Heibel Lauridsen i Tarm by, Egvad sogn. Ved folketællingen i 1855 er hun tjenestepige hos apotheker Niels Eggert Christensen Rasmussen også i Tam By. Den 7. April 1855 bliver hun, 46 år gammel, viet til enkemand Christen Lauridsen Birk i Guldager Kirke. Christen Lauridsen Birk var 30 år og husmand i Guldager. Han var i 1953 blevet viet til Mette Kirstine Hansdatter. Karen Kirstine Pedersdatter dør den 4. April 1879 og blev den 10. April begravet i Guldager sogn.

Jacob Peder Hansen bliver sat i pleje hos gaardmand Lars Hansen og hans hustru Mette Katrine Pedersdatter i Nørgreen i Hoven sogn. I 1853 bliver han confirmeret i Ølgod Kirke og angives da at opholde sig i Grønfell.
Den 25. August 1866 bliver han viet til Anne Pedersen i Aasted i Kvong kirke.
Ved folketællingen 1880 bor familien i et hus i Guldager og Jacob Peder Hansen er daglejer. Sammen med familien bor også Jacob Peder Hansens stedfader Christen Lauridsen Birk, 57 år, enkemand og aftægtstager.
Anne Pedersen dør den 23. November 1914 og bliver begravet den 27. November 1914 i Guldager sogn. Som anmærkning står anført: "Afdøde havde i en Aarrække været tungsindig, antagelig som følge af Øjenlidelse, der næsten medførte Blindhed. Dødsaarsagen var Hængning i et Anfald af Tungsind.".
Jacob Peder Hansen dør den 29. August 1919 på Varde Amtssygehus og bliver begravet den 4. September 1919 i Guldager sogn.
Anne Pedersen og Jacob Peder Hansen fik 4 piger: Anne Marie 1866, Karen Kirstine 1868, Mette Kirstine 1877 og Caroline 1878.

Hans Jacobsen Aarup fortsætter med at tjene som møllesvend. Ved folketællingen i 1840 er han møllersvend på Rækker Mølle i Hanning sogn. Ved folketællingen i 1845 er han betjent ved en mølle i Fabjerg sogn.

Treårskrigen
I 1848 brød 3-års krigen ud. Baggrunden for selve krigen er lang og indviklet og er vel beskrevet af mange andre, f. eks. Treårskrigen og Treårskrigen 1848-50.

Hans Jacobsen Aarup deltog i krigen og var tjenestegørende som menig fra den 2. Februar 1849 til 25. Juli 1850 i 4. Forstærknings Batalion 2. Compagni. Den 25. juli 1850 stod det berømte slag ved Isted Hede. Ved dette slag blev Hans Jacobsen Aarup såret i halsen. I rapporten fra korpsstabslægen står anført under læssion: "Skudsår i Ansigtet", medens der i ansøgningen til Centralkommiteen står "Såret i Halsen"
Overleveringer i slægten fortæller, at Hans Jacobsen Aarup var så alvorlig såret, at han, formegentlig på grund af blodtabet, var bevidstløs og blev opfattet som død. Da man var ved at lægge ham på vognen med de døde, opdagede en soldat, at Hans Jacobsen Aarup ikke var død. Som tak herfor skulle soldaten arve Hans Jacobsens lommeur, når han døde. Om dette skete vides ikke.
Det har ikke været muligt, at finde ret mange oplysninger hverken om, hvordan han blev såret eller om det efterfølgende sygdomsforløb. I betragtning af det store antal dræbte og sårede ved slaget den 25. juli 1850, så er det forståeligt, at der kun findes få oplysninger om hver enkelt menig soldat.

Medaljen for deltagelse i krigen 1848-50
Det har været helt normalt, at der blev uddelt medaljer efter en krig.
Under krigen i 1848-50 blev der fremstillet nogle forsøgsmedaljer, men de blev aldrig uddelt, da man ikke ville vække misstemning i det sønderjyske område. Man skal i den forbindelse huske på, at krigen 1848-50 var en borgerkrig.
Tilsvarende blev der heller ikke uddelt medaljer efter krigen i 1864.
Mange fandt det dog forkasteligt, at man ikke ville hædre de soldater der havde deltaget i kampene og i 1872 ansøgte en række initiativtagere på vegne af 3000 våbenbrødre om at få udgivet en erindringsmedalje for deltagelse i felttogene 1848-64. Kongen afviste sagen i første omgang og først i 1875-76 fik man endelig bevilget penge til medaljerne.
De blev fremstillet i Paris af Ernst René Robineau, og stemplerne blev lavet af Alphee Dubois.
Der blev fremstillet 46.000 eksemplarer med årstal 1848-1850 med Fr.7.´s portræt
Medaljerne kunne søges i 1876 af de, der havde været tjenstgørende i felten og blev uddelt i februar 1877.

Fra Hans Jacobsen Aarups ansøgning om medalje for tre-årskrigen ved vi, at han kom på lazaret på Garmissionshospitalet i København.
Fra Referat Protokollen over Ansøgninger til Centralkomiteen fremgår, at han ikke kom tilbage til aktiv krigstjeneste, idet han står opført som p.t. kasseret. Det fremgår også, at han for året 1851 fik udbetalt 28 rigsdaler, heraf bl.a. 5 Rd for tab af tøj og 1/9 16 Rd i midlertidig understøttelse. Han fik også 1/9 5 Rd i rejsepenge hjem. Noget kunne derfor tyde på, at han blev hjemsendt den 1/9 1850. For året 1851 fik han udbetalt 48 Rd i midlertidig understøttelse. Endelig fremgår det, at han 1/10 1850 af ministeren blev tilstået årlig 18 Rd.
Han fik varige meen af såret i halsen og af ansøgningen om medalje fremgår, at han var tilkendt en varig invalideforsørgelse.
Han blev senere den 1. februar 1863 medlem af Danske Våbenbrødre 1. afdeling.

Efter krigen vendte Hans Jacobsen tilbage til Vestjylland, hvor han blev bestyrer på Tørring Mølle hos møller Claus Christensen Bek.

Claus Christensen Bek og Stoubækmølle
Tørring Mølle hed oprindelig Stoubæk Mølle og var beliggende et helt andet sted. Som det fremgår af en købekontrakt og et skøde mellem Ole Laursen Høy og Niels Nielsen Eltrup i 1826, så lå den oprindelig på ejendommen Stoubæk, der har hørt til Vester Søegård. Stuehuset var beliggende på et stykke jord, der tilligere havde hørt til Lykkesgård. I 1838 sælger Niels Nielsen Eltrups enke Inger Kirstine Christensdatter møllen til Niels Madsen på Duusgård for 85 rigsbankdaler rent sølv.
Af skødet fremgår, at Stoubæk Mølle i mellemtiden er blevet flyttet til Duusgårds jord. Niels Madsen sælger straks møllen videre, for samme pris, til Søren Eschildsen på Vester Lomforbæk. I dette skøde er der den klausul, at møllen må ligge på Duusgårds jord sålænge Søren Eschildsen og hustru lever og beboer Vester Lomforbæk. Hvis møllen skifter ejer, har den nye ejer et år til at bortflytte møllen.

Claus Christensen Bek har været tæt knyttet til slægten, så derfor lidt om hans baggrund. Han er født den 18. september 1803 i Gammel sogn i Hind Herred. Forældrene var Møller Christen Hansen og hustru Else Marie Mikkelsdatter af Møllegården i Gammelsogn. Han bliver konfirmeret sammested i 1819 med karakteren Mg/Mg for henholdsvis opførsel og kundskab. Det har ikke været muligt, at følge hans færden de følgende 19 år. Forældrene Christen Hansen dør i 1827, 64 år gammel og Else Marie Mikkelsdatter i 1833, 69 år gammel. Det har ikke været muligt at finde Claus Christensen i folketællingerne i 1834 eller 1840, men måske har han været på valsen rundt i landet eller udlandet. I følge tilgangslisten for Gammelsogn, så kommer Claus Christensen den 25. januar 1838 tilbage til Gammelsogn fra Ringkøbing. Som erhverv er angivet, at han er snedker. Året efter den 7. marts rejser han til Hover sogn som tjenestetyende. Her opholder han sig til 2. marts 1843, hvor han rejser videre til Lemb sogn (Sønder Lem). Igen er der som erhverv angivet, at han er snedker. Han forlader Sønder Lem sogn den 21. oktober 1845 som snedker og ankommer til Ramme sogn den 30. oktober 1845 som møllebygger. Den 24. juni 1846 køber Claus Christensen Bæk Stoubækmølle af Søren Eskildsen Vrist af Bøvling Sogn for 85 Rigsbankdaler. Møllen angives at stå på Gaarden Duusgaards Eiendomme i Tørring Sogn. Skødet bliver ikke tinglæst i første omgang. Claus Christensen Bæk flytter ikke til Stoubækmølle, men forbliver i Ramme sogn, hvilket formegentlig hænger sammen med, at der ikke var nogen beboelse til møllen, samt at møllen jo skulle flyttes indenfor et år ifølge klausulen i det tidligere nævnte skøde.

I 1850 opholder han sig i følge folketællingen hos Peter Dam på Mellemmølle:

Folketælling 1850, Ringkøbing Amt, Vandfuld Herred, Ramme sogn, Mellemmølle
Navn:	Alder:	Civilstand:	Stilling /Erhverv:	Fødested:
Peter Dam	54	Gift	Huusfader, Møller	Velling sogn, Ringkøbing
Mariane Christensen	55	Gift	Hans Kone	Tørring sogn, Ringkøbing
Christen Pedersen	19	Ugift	deres barn	Ramme sogn, Ringkøbing
Christine Pedersen	25	Ugift	deres barn	Ramme sogn, Ringkøbing
Johanne Marie Pedersen	25	Ugift	deres barn	Ramme sogn, Ringkøbing
Nicoline Pedersen	15	Ugift	deres barn	Ramme sogn, Ringkøbing
Petrine Dam	13	Ugift	deres barn	Ramme sogn, Ringkøbing
Jens Pedersen	57	Enkemand	Betjent ved Møllen	Nees sogn, Ringkøbing
Claus Bech	47	Ugift	Møllebygger	Gammelsogn, Ringkøbing

Først den 12. april 1852 forlader han Ramme sogn for at flytte til Tørring sogn, hvor han ifølge tilgangslisten ankommer den 26. april 1852 til Tørring Mølle. Han køber af gårdmand Hans Jensen i Nørkjær gården Nørkjær i Tørring sogn, matr. nr. 19b. Købesummen er 340 Rigsbankdaler i Sølv. Skødet underskrives den 29. december 1852 og bliver tinglæst sammen med skødet på Stoubækmølle den 27. april 1853.
Samme dag bliver der også tinglæst en panteobligation (Pantebrev), der er udstedt af Claus Christensen Bæk til købmand M. Schmidt i Lemvig som sikkerhed for et lån på 800 rigsbankdaler i Sølv. Panteobligationen er underskrevet den 29. december 1852 og giver pant i gården Nørkjær, samt den på ejendommen opførte vindmølle. Udover pantet havde Claus Christensen Bæk yderligere overtalt gårdejer Niels Seiberg i Tørring og møller Peder Dam Meldmølle i Ramme til at kautionere for lånet.
Det må herudaf udledes, at på daværende tidspunkt er Stoubækmølle allerede blevet flyttet og blevet til Tørring mølle.

Måske er det helt tilfældigt og uden nogen som helst sammenhæng, at der ved folketællingen i 1850 bor en møllebygger på Nørkjærhus:

Folketælling 1850, Ringkøbing Amt, Skodborg Herred, Tørring sogn, Nørkjerhus
Navn:	Alder:	Civilstand:	Stilling/Erhverv:	Fødested:
Peder Nielsen	56	Fraskilt	Indsidder og Deglejer	Tørring sogn
Mads Pedersen	27	Ugift	hans barn, Soldat, indkaldt	Tørring sogn
Niels Pedersen	12	Ugift	hans barn	Tørring sogn
Anne Marie Christensdatter	59	Ugift	Huusholder	Tørring sogn
Hans Jacobsen	31	Ugift	Møllebygger	Hanning sogn

Den nævnte møllebygger Hans Jacobsen er født 30. august 1819 og er døbt Hans Andreas Jacobsen og er søn af Jacob Mortensen og Gunder Hansdatter i Aarup. Blands fadderne var Møller Niels Madsen hustrue, søn og datter fra Slumstrup Mølle.

Om Claus Christensen Bæk selv har flyttet møllen, samtidig med at han boede i Ramme sogn, eller om møllebygger Hans Jacobsen har medvirket vides ikke. Efter nutidige forhold er det påfaldende, at møllen er blevet flyttet til Nørkjær inden der blev skrevet skøde på ejendommen, men det ses ofte, at der dengang først blev skrevet skøde når købesummen var betalt - også selvom ejendommen var overtaget langt tidligere. Man må dog formoder, at der har foreligget en muntlig aftale til grund herfor. Ifølge skødet var der ikke blevet oprettet nogen købekontrakt forud for handelen.
Claus Christensen Bæk ejede og drev (sammen med Hans Jacobsen Aarup) Tørring Mølle, indtil han døde den 18. August 1868 knap 65 år gammel.

Mariane Pedersdatter
Hvornår præcist Hans Jacobsen Aarup kommer til Tørring mølle vides ikke, men måske er det allerede sket, da han blev hjemsendt den 1/9 1850.
Da han den 19. November 1852 blev viet i Ramme kirke til Mariane Pedersdatter af Mellemmølle, blev han benævnt som møller af Tørring.

Marianne Pedersdatter er født den 30. juli 1827 og er datter af møller Peder Christensen og hustru Mariane Christensdatter på Mellem Mølle i Ramme sogn. Peder Christensen dør den 30. december 1833 og enken Mariane Christensdatter gifter sig igen den 20. juni 1835 med Peder Christian Nielsen Dam. Det var hos denne Peder Dam, at Claus Christensen Bæk boede ved folketællingen i 1850.

Ifølge Gunnar Løkke kan man læse følgende i Mariane Pedersdatters skudsmålsbog:

"Skudsmålsbog for Mariane Pedersdatter af Mellem mølle, Ramme sogn, Vandfuld herred, Ringkøbing amt:
Fjaltring Præstegård, den 24. april 1843.
T. W. Blichfeldt fung. præst i vaccancen.
Marianne Pedersdatter, født i Mellem mølle i Ramme sogn den 30. juli 1827, døbt samme dag, og vaccineret den 26. september 1837 af distrikskirug Møller, har stadig søgt Ramme skole, vist flid og meget god opførsel. Ved eksamen den 19. april 1843 erholdt hun følgende karakterer: Boglæsning mg+, skrivning mg+, regning mg+, hvorefter hun i overensstemmelse med skoleanordningen af 29. juli 1814 hermed med berømmelse udskrives af skolen.
Sogneforstanderskabet for Ramme sogn,
T. W. Blichfeldt C. Hjortkjær L. Sidelmann

Carakter ved eksamen den 29. oktober 1841, som tilkjendtes Mariane Meldmølle:
Indenadslæsning ................................ udmærket godt
Religion og bibelhistorie ....................... udmærket godt
Skrivning ........................................... udmærket godt
Inden og udenadsregning ..................... udmærket godt

Ramme skole, den 1. november 1841
Wråe.

Mariane Pedersen er datter af møller Peder Christensen og hustru Mariane Christensdatter, blev efter foregående forberedelse, under hvilken hun viste rosværdig flid, opmærksomhed og sædelighed, med særdeles god kristendomskundskab - i Dybe præstekalds vaccance - konfirmeret af undertegnede i dåbens nådepagt i Fjaltring kirke 1. søndag efter påske, den 23. april 1843 og blev søndagen derefter delagtiggjort i den hellige nadver i Trans kirke. Gud velsigne hende!
Fjaltring præstegaard den 10. maj 1843
F. W. Blichfeldt.

Mariane Pedersen har tjent som stuepige fra 1. november 1847 til 1. maj 1848 og i denne tid ved sin flid, troskab og gode opførsel erhvervet sig madame Tranbergs fuldkomne tilfredshed.
Bækmark den 1. november 1848
Linnemann, forvalter.

Mariane Pedersen, som har tjent mig fra 1. maj 1849 og til 1. maj 1850 har i denne sin tjeneste været flittig og tro.
Naur mølle den 10. maj 1850
Jeppe Nielsen.

Førmeldt Mariane Pedersen, hvis forhold i menigheden stedse har været godt, har til sædvanlige tider søgt altergang her. Den 17. november d.å. blev hun her af undertegnede ægteviet til møller Hans Jacobsen af Tørring.
Dybe den 25. november 1853
Kornerup."

Familien på Tørring mølle

Som nævnt har Claus Christensen Bek tidligere boet i en periode hos Mariane Pedersdatters mor og stedfader på Mellemmølle i Ramme. Det er også stedfaderen Peder Dam, der kautionerede for Claus Christensen Bek, da han købte Nørkjær. Hans Jacobsen Aarup bliver bestyrer af Tørring mølle og driver den sammen med Claus Christensen Bek.
På grund af den store samhørighed, samt at Claus Christensen Bek er ungkarl og ingen arvinger har, så bliver der i 1854 udfærdiget et gavebrev, hvor han skænker Tørring mølle til Hans Jacobsen Aarup:

"Gavebrev
Jeg underskrevne Claus Christensen Bek giør vitterligt at da den nuværende Bestyrer af den mig tilhørende Tørring Mølle, Hans Jacobsen Aarup i sin Opførsel imod mig ved Troskab og Kjærlighed har vundet min Velvilie og jeg derhos er uden Livsarvinger, saa har jeg besluttet mig til at belønne Ham derfor og saa vidt det staaer til mig at sikkre hans fremtid. - Derfor skjænker giver og aftræder jeg hermed fra mig og Arvinger til fornævnte Hans Jacobsen Aarup og Arvinger efter nævnte mig tilhørende Eiendomme nemlig:
1. Stedet Nørkjærhuus i Tørring Sogn med paastaaende Bygninger og tilliggende Jordeindomme tilligemed sammes anpart af Sognets Kirketiende, hvilket steds Jorder er Parcellen Matr. no. 19b med Hartkorn nye matrikul 2 Skpr 1 Fkr. 144 Alb. Gammelskat 2 Rd 32 S fra Gaarden Nørkjer i Tørring Sogn og tilhører mig ifølge Skiøde af 29 December 1852 tinglæst 27 April 1853.
2. Den mig ifølge Skiøde af 24 Juni 1846 tinglæst 27 April 1853 tilhørende Vindmølle der før kaldtes Stoubekmølle og stod paa Gaarden Duusgaards Eiendomme i Tørring Sogn men nu kaldes Tørring Mølle og staaed paa ovennævnte sted NørKjærhuus Eiendom hvor til den er henflyttet og følger med, denne Mølle sammes Inventarium samt staaende og løbende Redskaber. -
3. Den mig tilhørende Parcell No. 2 fra Gaarden Vester Ballebye i Tørring Sogn beliggende norden for Tørring Kirke, grændsende mod nordre Side til Brartberg Eiendom mod søndre Side til Nørkjærs Eiendom, hvilket er Agermark og Engen beliggende ved vester Søe tilligemed Røre Kjær i Søen, hvilken Parcel skatter af Hartkorn 1 Skpr 1 Fkr. 1/2 Album. Paa denne Parcel har jeg ikke tinglæst Adkomst.
Disse fornævnte Eiendomme skal fra nu af være Hans Jacobsen Aarup og Arvinger tilhørende som hans fra og uindskrænkede Eiendom med de samme Herligheder, Rettigheder og Byrder hvormed jeg har været Eier og forpligter jeg mig til saaledes at hjemle Ham det Givne.   Forøvrigt overdrages fornævnte Eiendomme til Hans Jacobsen Aarup paa de vilkaar, at han overtager den paa Eiendommen hvilende Gjæld til beløb 800 Rd skriver Otte Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, samt ved min Død udbetales til Jens Christian Jensen Vester Kjeldeshuus i Lomborg Sogn, der er Tømmersvend og nu arbeider hos mig 100 skriver Eet Hundrede Rigsdaler Rigsmønt. Derhos forbeholder jeg mig i min Levetid Nytten og Brugen af fornævnte Eiendomme hvilken Nytte og Brugsret jeg har fri Disposition over og saaledes om jeg finder for godt kan overdrage til Andre, mod at jeg i denne Tid jeg saaledes giør min Nytte og Brugsret gieldende svarer alle af Eiendommen gaaende Byrder. Forsaavidt jeg har forbeholdt mig Disposition over Nytte og Brugsretten, med Henseen til Overdragelse af samme, da forbinder jeg mig til saafremt jeg skulde faae i Sinde at ville ikke selv personligen afbenytte bemeldte Ret, da ikke at overdrage den til andre end Eieren Hans Jacobsen Aarup.
Det bemærkes at de indbemeldte til Hans Jacobsen givne og overdragne Eiendomme ansættes tilsammen til en Værdie af 900 Rd skriver Ni Hundrede Rigsdaler Rigsmønt. -
Til bekræftelse under min Haand i Vitterligheds Vidners overværelse.
Skrevet i Lemvig d. 12 December 1854
Til Vitterlighed                                                                 Claus Christen Bek
Nillsen    H Aschenberg

Forinden dette Gavebrev forsynes med Notarial attestation tilføies samme følgende yderligere bestemmelser. at Gavebrevet der allerede er traadt i Kraft, skal være uigenkaldelig fra min giverens Side; at den paa de bort skiænkede Eiendomme hæftende prioriterede Gield 800 Rd ikke maa forøges uden med Hans Jacobsen Aarups villie og samtykke, og at denne nu skal være meddeelagtig i bestyrelsen af de i Gavebrevet omtalte som skienkede og overleverede Eiendomme samt liigemed Giveren Claus Bek skal nyde Andeel i Revenurene af Nytte og brugsretten af samme. Bopæl i bygningerne skal være til fælleds afbenyttelse, men jeg - Claus Christensen Bek - reserverer og betinger mig, indtil min Død, Ophold og forsørgelsesret hos Hans Jacobsen Aarup og familie i særdeleshed for det mulige Tilfælder at jeg formedelst Alderdom eller svagelighed skulle komme til at behøve samme og skal denne Opholds og forsørgelsesret sikkrer mig med Panteret i de med nærværende Gavebrev til Hans Jaconsen Aarup og Arvinger skienkede Eiendomme, - næstefter 800 Rd, hvilket af sidstnævnte ved sin underskrift herpaa indrømmes og tilstaaes. -
Dette stedfæstes saaledes med vore Hænders Underskrifter idet Notarius publicus anmodes om, at attestere vedgaaelse af dette Gavebrevs Indhold i al dens Heelhed.
Skrevet i Lemvig den 23 April 1859
Claus Christensen Bech        Hans Jacobsen Aarup
Aar 1859 Løverdagen den 23 April fremstod paa Notarialcontoret i Lemvig for Notarius publicus Justitsraad Hanschell i hans sygdomsforfald for hans af Amtet constituerede fuldmægtig Examinatus juris Gustavus i overværelse af Notarialvidnerne Overbye og Thagesen udstederen af foran staaende Gavebrev og paategning Claus Christensen Bek og Møller Hans Jacobsen Aarup begge af Tørring og begjærede i min Overværelse at vedkjende sig deres Underskrifter og derom erholde Attestation. -
Efter at Producenterne, hver for sit Vedkommende havde ratihaberet saavel Gavebrevet som paategningens Indhold, erklærede de, der af Notarius med Vidner skjønnedes at været ved deres fornufts fulde brug, egenhændigen at have underskrevet, Claus Christensen Bek Gavebrevet og Paategningen af Hans Jacobsen Aarup sidstnævnte hvilket herved attesteres under Haand og Jurisdiktionens Segl. -
Datum ut supra
Gustavus
eft fm
(L. S. )
Notarialvidner
Overbye    Thagesen
Læst i Skodborg og Vandfuld Herreders Ret den 19 October 1859 og indført i Pantebogen nr. 19 folio 116
Anmf: 1. Paa Parcel matr. No 19 b af Nørre Kjær samt Stoubek Mølle hæfte 800 Rd mod 1 Pr: (15-538)
2. En t?dls?part E?? af Stoubek Mølle Niels Nielsen Eltrups Enke Inger Kerstine Christensdatter mangler tinglæst Adkomst.
3. Ifølge Giverens Skiøde paa Stoubek Mølle hviler derpaa en aarlig Afgift.
4. Giverens Skiøde paa pl. No 2 af Vester Ballebye har erholdt saadan anmærkning:
"For Sælgeren findes ikke at være tinglæst Adkomst til en Parcel fra Vester Ballebye og kan som følge deraf ingen Attest om forhæftelser meddeles.
I Matriculs extracten findes den afhændede Parcel ikke anført"
hvortil henholdes.
P Groth Petersen
ugt. #Niels

d. 24. Marti 1869 udslettet den Claus Christensen forbeholdte Nytte, Brugsret samt Ophold, Forsørgelsesret
                                            Signatur "

Udover møllen m.v. til en ansat værdi af 900 rigsdaler, så overtager Hans Jacobsen Aarup også den påhvilende gæld på 800 rigsdaler, samt en

Maleri af Thøger Latsen af Tørring Mølle ca 1920

forpligtelse til at udbetale til Jens Christian Jensen Vester Kjeldeshuus 100 rigsdaler ved Claus Christensen Beks død. Det er også værd at bemærke, at Claus Christensen Bek forbeholder sig nytte-, brugs- og opholdsretten så længe han lever. Ved en tilføjelse i 1859 tilføjes desuden en aftægtsret mod, at gælden ikke må forøges uden Hans Jacobsen Aarups tilladelse. Så selv om Claus Christensen Bek har givet Tørring mølle mv. til Hans Jacobsen Aarup, så er Claus Christensen Bek stadig ejeren af møllen. Dette ses også af kirkebogen, hvor Hans Jaconsen Aarup benævnes møllebestyrer. Ved sønnen Anders Peder Møller Hansen's dåb den 23. februar 1868 benævnes Hans Jacobsen Aarup som møllebestyrer, men ved sønnens begravelse den 03. januar 1869 benævnes han som mølleejer. Som tidligere nævnt dør Claus Christensen Bek den 18. august 1868.

Hans Jacobsen Aarup og Mariane Pedersdatter fik 9 børn:
1853	Mariane Hansen, død i 1866 i Tørring sogn.
1854	Bodil Kirstine Hansen
1856	Clausine Bæk Hansen
1858	Petrine Dam Hansen
1861	Jakobine Hansen
1863	Ane Møller Hansen
1865	Christine Marie Møller Hansen
1868	Anders Peder Møller Hansen, død i 1868 i Tørring sogn.
1869	Peder Møller Hansen.

Hans Jacobsen Aarup dør den 15. juni 1886 og bliver begravet den 21. juni 1886 i Tørring sogn. Enken Mariane Pedersdatter ansøger om, at blive siddende i uskifte bo, hvilket bliver bevilget:
"Boet efter Møller Hans Jacobsen Aarup af Tørring Mølle død d. 15de Juni 1886.
Skifteforvalteren fremlagde et fra Afdødes Enke Mariane Pedersen modtaget Andragende dateret d 23. Juni d. a. hvori hun anholder om Tilladelse til i hendes Enkestand at forblive hensiddende i uskiftet Bo med hendes i Ægteskab med Afdøde sammenavlede myndige Børn, idet de mindreaarige Børn ved Paategning paa Andragendet for deres Vedkommende have meddelt den attraaede Tilladelse. Lærer P. Pinholt af Tørring, der af Skifteretten beskikkedes til Curator for Andragerindens mindreaarige Børn: Ane Møller Hansen og Kristine Marie Hansen, samt til Værge for det umyndige Barn Peder Møller Hansen født d. 5. Febr. 1869, hvilket Curale og Værgemaal han vel have at forestaa i Overensstemmelse med Lov og Anordninger, havde forsynet Andragendet med sin anbefalende Erklæring, hvilket ogsaa var Tilfældet med Andragerindens Sjælesørger, Pastor Fogh. Andragendet tages til Indlemmelse ???? Da Skifteretten efter det fremlagte intet fandt mod Opfyldelse af Andragerindens Begjæring at erinde blev hun meddelt den attraaede Tilladelse til i hendes Enkestand at forblive hensiddende i uskiftet Bo og Boet blev derefter overdraget hende til fri Raadighed."


Jyllands Posten 24/4 1902	Efter Hans Jacobsen Aarup's død over tager datteren Clausine og hendes mand Markus Petersen Tørring Mølle, og Mariane Pedersdatter forbliver boende hos dem. Ifølge skødet skal der indrettes en særskilt aftægtslejlighed til hende i den vestre ende. Markus Petersen dør dog allerede i 1887 kun 40 år gammel. Clausine afhænder møllen i 1901 og Mariane Pedersdatter flytter til sin datter Christine Marie Møller, der er gift med Ove Peder Ovensen og bor på Galsgård i Bøvling. Ove Peder Ovesen dør i 1902 og Christine Marie Møller må efter nogle år med bestyrer afhænde Galsgård. Mariane Pedersdatter flytter i 1903 til sin datter Bodil Kirstine, der er gift med Peder Pedersen Løkke og bor på Trøjborg i Bøvling sogn. Her bor hun til sin død den 27. februar 1908, 80 år gammel.	Gården Trøjborg

I Ringkøbing Amts Dagblad kunne man den 19. maj 1932 læse følgende notits:
"Det gamle falder.
I disse Dage er Vindmøllen i Tørring under Nedbrydning. Denne Mølle, der indtil for ganske faa Aar siden holdtes i Drift, men som maatte strække Gevær for Elektricitetens Fangearme, er paa det nærmeste 100 Aar, og den livede svært op i det smukke Landskab. Der var af en Kreds af Beboere gjort Forsøg paa en Ordning, hvorefter Møllen og dens Drift kunde bevares; men Bestræbelserne førte ikke til den ønskede Løsning."


"Tørring Møllegaard" 1954. Bemærk at man i nederste venstre hjørne kan se resterne af soklen til Tørring Mølle. Foto: Aalborg Luftfoto / Det Kongelige Bibliotek.	"Tørring Møllegård" 2011 Gården Nørkjær, der var beboelse til Tørring Mølle.
På det gamle luftfoto, der er taget af US Air Force i maj 1954, ses tydeligt soklen fra Tørring Mølle og viser således Tørring Mølles placering i forhold til møllegården.